Oplever du problemer med at afspille YouTv via en browser?

Her er et par forslag til at løse problemet.

1. Tjek din browser
YouTv kan som udgangspunkt afspilles i alle browsere - med undtagelse af Safari. Skulle du alligevel opleve problemer med en understøttet browser, kan du altid med fordel teste en anden browser. Vi anbefaler, at du anvender Google Chrome.

2. Opdater dit styresystem
Sidder du på en Windows computer?
Så kan du åbne Windows Update via din søgemenu og her se, om du har tilgængelige opdateringer.

Sidder du på en Macbook?
Så kan du åbne Systemindstillinger i Apple Menuen. Herinde kan du finde Softwareopdatering, som søger efter tilgængelige opdateringer.

3. Test din hastighed
For at sikre, at du får en uafbrudt streamingoplevelse i fuld HD, anbefaler vi, at du minimum har 20mbit i hastighed. Det er derfor en god ide at teste din hastighed, hvilket du kan gøre hos din internetudbyder. 

4. Antivirus:
Et antivirusprogram er altid en god ting, og bør som udgangspunkt ikke have indflydelse på din streamingoplevelse - men det kan dog godt have indflydelse i enkelte tilfælde. 
Hvis du fortsat oplever problemer, må du meget gerne forsøge at deaktivere dit antivirusprogram midlertidigt, og se om afspilningen fungerer herefter. 

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt